Jobannonce
AktivTrekløveren søgen en pædagog som vil være med, når børn leger, lærer og vokser. Har du lyst til at skabe magiske øjeblikke gennem leg? Kan du gøre hverdagen til et eventyr?
Trekløveren søger en pædagog med 8 timer som praksisvejleder – op til 37 timer
Vil du være med til at skabe en børnehave fyldt med leg, nærvær og nysgerrighed?
Vi er en lille integreret inst., som ligger i forbindelse med den lokale skole, med plads til 15 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, i en landsby, kun 13 minutter i bil fra Kolding syd.
Vi har ladcykel, som vi bruger i nærområdet, aftaler med lokal landmand om besøg, vi deltager i Idræt på tværs og vi har 6 busture om året, hvor vi sammen planlægger destination.
Hos os fylder legen, naturen, nærværet og de gode relationer. Vi tror på, at børn udvikler sig gennem leg, deltagelse, nysgerrighed og trygge relationer til voksne, der tør gå foran – og som samtidig kan følge børnenes spor.
Vi drømmer om en kollega, der:
kan lege – og som tør være fjollet, nysgerrig og engageret sammen med børnene
har blik for, hvornår børnene har brug for, at vi går foran, ved siden af eller bagved
kan skabe og gennemføre meningsfulde aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnegruppen
har lyst til at bruge naturen som pædagogisk rum – til leg, bevægelse, undersøgelser og fællesskaber
kan være en rollemodel for børnene og vise, hvordan vi er sammen på en respektfuld og omsorgsfuld måde
kan skabe trygge relationer og møde børnene med nærvær, tydelighed og varme
er nysgerrig på sin egen praksis og har lyst til at udvikle den sammen med andre.
Du låner dit nervesystem ud:
Vi søger en pædagog, der forstår, at børn ikke altid selv kan regulere deres følelser og impulser.
Du skal derfor kunne låne dit nervesystem ud – være den rolige, trygge og tydelige voksne, når et barn har brug for hjælp til at finde ro.
Det betyder, at du kan bevare roen, når barnet ikke kan, være nysgerrig på det, der ligger bag barnets adfærd, og hjælpe barnet tilbage til fællesskabet
Vi forventer, at du kan koble aktiviteterne til det pædagogiske arbejde og være med til at reflektere over, hvorfor vi gør det, vi gør.
Som praksisvejleder får du en vigtig rolle i at understøtte kollegernes faglige refleksion og være med til at omsætte pædagogisk viden til konkret praksis.
Vi tror på, at børn har brug for voksne, der tør gå ind i legen
Når vi sætter os på gulvet, bygger med klodser, leger rollelege, klatrer i træer, undersøger en bille eller løber med på børnenes idéer, viser vi børnene, at det, de er optagede af, betyder noget.
Vi leder efter dig, der både kan være fagligt velfunderet og helt nede på jorden sammen med børnene.
Dig, der kan sætte en tydelig ramme – og samtidig være varm og nærværende.
Dig, der tør lege.
Vi glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen: Uddannet pædagog – op til 37 timer
Tiltrædelse: 1. november – men vi venter gerne på den rette.
Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler – dog senest den 8. oktober
Arbejdssted: daginstitutionen Trekløveren
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Leder Marianne 21392344
Løn: efter gældende overenskomst
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk
Joboverblik
- Arbejdsgiver
- Daginstitutionen Trekløveren
- Arbejdssted
- Hjarupvej 16, 6640 Lunderskov
- Publiceret
- Ansøgningsfrist
- Ledige stillinger
- 1