All jobs

Job ad

Active

Brandforebygger med blik for mennesker, byggeri og beredskab

Brand og Redning Midtvest (Brandafdelingen) H P Hansens Vej 112, 7400 Herning
Hos Brand & Redning MidtVest søger vi en sagsbehandler inden for brandforebyggelse, der vil være med til at skabe tryghed for borgere, virksomheder og kommuner gennem faglighed, dialog og gode løsninger.

Vi søger en kollega, der brænder for vidensdeling og motiveres af at finde løsninger, skabe værdi og udvikle faget i tæt samarbejde med gode kollegaer. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, tillid og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.

Vi tror på, at viden bliver mere værd, når den deles. Derfor hjælper og sparrer vi med hinanden og investerer tid i at udvikle både nye og erfarne kolleger.

Om jobbet
Dine opgaver kan blandt andet være
  • Bidrage til at skabe sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og det operative beredskab.
  • Varetage sagsbehandling inden for beredskabslovens rammer.
  • Bidrage til et tæt og konstruktivt samarbejde med bygningsmyndighederne i vores tre ejerkommuner.
  • Indgå i dialog med rådgivere, virksomheder og borgere i forbindelse med sagsbehandling.
  • Behandle sager om redningsberedskabets indsatsmuligheder og operative bindinger.
  • Gennemføre brandsyn med fokus på vejledning, information og motivation.
  • Yde faglig rådgivning om brandforebyggelse og beredskabsfaglige forhold.
  • Bidrage til at udvikle det faglige og værdiskabende samarbejde med ejerkommunerne.
  • Deltage i arbejdsgrupper og faglige netværk.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder
  • Et alsidigt og varieret job med stor indflydelse på egen arbejdsdag.
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang.
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse samt faglig udvikling.
  • Et arbejdsområde i hastig udvikling med spektakulære byggerier, energiparker, PtX-anlæg, biogasanlæg, brintanlæg og store kulturelle arrangementer.
  • En bred opgaveportefølje med mange forskellige samarbejdspartnere.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og en uformel omgangstone.
  • En arbejdsplads, hvor ingen forventes at kunne alt fra start, men hvor alle forventes at have lyst til at lære.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund, der kan bidrage til opgaverne og hverdagen I vores forebyggende afdeling. Om du er bygningskonstruktør, ingeniør, jurist eller kommer med en anden relevant baggrund, er mindre vigtigt for os.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig, har lyst til at udvikle dig og bidrager aktivt til både opgaverne og fællesskabet.

Det er en forudsætning, at du har gennemført Beredskabsstyrelsens brandtekniske uddannelser – eller er indstillet på at gennemføre dem.

Vi lægger desuden vægt på, at du
  • Er samarbejdsorienteret og god til at skabe konstruktive relationer.
  • Er nysgerrig, læringsorienteret og villig til at dele din viden med andre.
  • Er ambitiøs på fagets vegne og motiveres af at skabe gode løsninger.
  • Har blik for både detaljen og den samlede sammenhæng.
  • Kan prioritere og bevare overblikket, også når der er mange opgaver.
  • Formulerer dig klart og professionelt i både skrift og tale.

Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise en ren straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes til niveauet HEMMELIG. Sikkerhedsgodkendelsen skal kunne opretholdes under hele ansættelsen.

Vil du vide mere?
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Anders Skov på telefon 20 92 68 63.

Du kan desuden læse mere om Brand & Redning MidtVest på Brand & Redning MidtVests hjemmeside

Vores privatlivspolitik for jobansøgere findes på Persondata | Brand & Redning MidtVest.

Ansøgning og ansættelsesproces
Hos Brand & Redning MidtVest lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Send din ansøgning og dit CV elektronisk via linket nedenfor.

Ansøgningsfrist
Mandag den 21. september 2026 kl. 08.00.

Første samtale afholdes onsdag den 23. september 2026. Kandidater, der inviteres til samtale, skal inden samtalen udfylde en personlighedsprofil. En eventuel anden samtale afholdes fredag den 25. september 2026.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Om Brand & Redning MidtVest
Brand & Redning MidtVest er et fælleskommunalt ejet paragraf 60 selskab. Det vil konkret sige et fælleskommunalt selskab i henhold til Lov om kommunernes styrelse §60. Det fælles beredskab arbejder inden for den nuværende beredskabslovs rammer og er ejet af Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner i fællesskab. Selskabet er stiftet med virkning fra 1. januar 2016.

Som medarbejder i Brand & Redning MidtVest bliver du del af en organisation med 30 fastansatte medarbejdere og ca. 310 deltidsansatte og frivillige fordelt på 15 stationer i de tre ejerkommuner.


 

Job summary

Employer
Brand og Redning Midtvest (Brandafdelingen)
Workplace
H P Hansens Vej 112, 7400 Herning
Published
Application deadline
Vacancies
1