All jobs

Job ad

Active

Administrationschef

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Damgårds Alle 5, 8330 Beder

Administrationschef til Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Vil du være med til at sikre en stærk, professionel og velfungerende administration på en moderne uddannelsesinstitution?

 

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus søger en erfaren og engageret administrationschef med en solid økonomisk baggrund, som kan stå i spidsen for skolens administrative funktioner. Du refererer til direktøren, som du får et tæt samarbejde med.

 

Som administrationschef får du et bredt ansvarsområde, hvor økonomi, personale, administration, IT og service går hånd i hånd. Du bliver en central del af skolens ledergruppe og får mulighed for at præge både den daglige drift og den langsigtede udvikling af skolen.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Ledelse af skolens administrative funktioner
  • Ansvar for skolens samlede økonomi
  • Økonomiske analyser og rådgivning, herunder afrapportering til bestyrelsen
  • Rapportering og myndighedsindberetninger
  • Ansvar for HR, løn og personaleadministration
  • Kvalitet, compliance og administrative processer
  • Overordnet ansvar for skolens administrative IT-systemer
  • Ansvar for skolens projektportefølje
  • Ledelse og udvikling af medarbejdere
  • Strategisk udvikling af administrationen

Kvalifikationer

Du har en solid økonomisk baggrund, der inkluderer praktisk erfaring med flere af ovenstående opgaver. Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, en HD eller lignende. Kendskab til uddannelsessektoren vil være en fordel.


Desuden lægger vi vægt på forretningsmæssig forståelse og interesse, erfaring med økonomistyring, personaleledelse samt gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt. 

 

Løn og arbejdsvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Lønniveauet tager sit afsæt i ansøgerens kvalifikationer. Du vil få et pensionsbidrag, som skolen dækker fuldt ud. Vi tilbyder et samarbejde med dygtige medarbejdere, gode arbejdsforhold, en åben og dialogpræget dagligdag med en uhøjtidelig omgangstone og med mulighed for personlig og faglig udvikling.


 

Vil du vide mere?
For mere information om stillingen kontakt direktør Peter L. Moesgaard på tlf. 8747 5700 (holder ferie i uge 42) eller besøg www.ju.dk for at læse mere om vores skole. 


Vigtige datoer

Ansøgningsfrist: 1. november 2026

1. samtalerunde: Uge 46, 2026

2. samtalerunde: Uge 47, 2026 

Ansættelsesstart: 1. januar 2027


Søg stillingen  

Søg nu

Job summary

Employer
Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
Workplace
Damgårds Alle 5, 8330 Beder
Published
Application deadline
Vacancies
1
Views
54