Jobannonce
AktivHandicaphjælper søges til støtte- og specialopgave i Holstebro (ca. 11–15 timer/uge)
Brænder du for at gøre en forskel for et barn med særlige behov – og har du erfaring med autisme? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en engageret og stabil afløsning til en opgave hos en dreng på 9 år i Holstebro. Drengen er diagnosticeret med autisme og har et udviklingsniveau svarende til et yngre barn, hvilket stiller krav til din tålmodighed, forståelse og evne til at skabe struktur og tryghed.
Om opgaven
Opgaven foregår i hjemmet hos familien, hvor drengen bor med sine forældre og søskende.
Arbejdstiden er fleksibel og ligger primært efter skoletid samt i weekender. Timerne planlægges i tæt samarbejde med familien og ActivCare’s teamleder, så det passer ind i både familiens og din hverdag.
Ca. 11 timer i lige uger
Ca. 15 timer i ulige uger
Opstart forventes i slut august / start september.
Om drengen
Drengen:
er lydsensitiv og har behov for rolige rammer
motiveres af tydelig struktur og belønningssystemer (fx mad/snacks)
trives med aktiviteter som trampolin, cykelture i ladcykel og musik på iPad
kan have perioder med gentagende adfærd, fx fascination af spejl
kan selv gå fra hjemmet – her er opgaven at kunne følge efter og guide ham trygt hjem
Derudover:
har han brug for støtte i daglige rutiner, herunder bleskift
samarbejder ikke altid om plejeopgaver, hvorfor det kræver ro, forståelse og vedholdenhed
er fysisk stor for sin alder
Vi søger dig, som:
har erfaring med børn eller borgere med autisme (krav)
kan arbejde roligt, struktureret og relationsopbyggende
er tydelig og forudsigelig i din tilgang
kan navigere i en hverdag med skiftende behov
er stabil og fleksibel ift. arbejdstider
Vi søger både:
Ufaglærte med relevant erfaring herunder autisme (ansættelse som Handicaphjælper)
(Der er ingen sundhedsfaglige opgaver i stillingen.)
Vi tilbyder
En meningsfuld og nærværende opgave i hjemlige rammer
Grundig introduktion og løbende sparring
Tæt samarbejde med familie og teamleder fra ActivCare
Ansættelse ved rette match – vi ansætter løbende
Joboverblik
- Arbejdsgiver
- ACTIVCARE A/S
- Arbejdssted
- Holstebro, 7500 Holstebro
- Publiceret
- Ansøgningsfrist
- Ledige stillinger
- 2
- Visninger
- 73