All jobs

Job ad

Active

Pædagogisk personale

Sødal Børnehus, Afd. Rødding Ingstrupvej 53, 8830 Tjele
Sødal Børnehus søger nærværende og fagligt engagerede pædagogiske uddannede personaler med op til 37 timer om ugen
Gæve medarbejdere og glade børn er på jagt efter nye kolleger med tiltrædelse pr. 1.12.2026 eller snarest herefter.
Sødal Børnehus er en daginstitution bestående af to afdelinger beliggende i Rødding og Løvel. Begge afdelinger er integrerede institutioner med både vuggestue og børnehave.
Vi søger både til vuggestue og børnehave i Rødding samt til vuggestuen i Løvel.

”I Viborg Kommune er det besluttet, at alle stillinger bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. I dette tilfælde kan andet timetal aftales, aftale om endeligt timetal indgås ved ansættelse.”
I Børn og Unge arbejder vi med Viborg Kommunes børnepolitik og sammenhængsmodellen under overskriften "Lys i øjnene"

Sødal Børnehus er en attraktiv arbejdsplads der:
  • Har en fælles og tydelig ledestjerne i vores daglige arbejde - ”Vi er her for børnene” som læner sig ind i Viborg Kommunes børnesyn
  • Arbejder ud fra Viborg Kommunes MOD – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed, hvor vi skaber plads til forskelligheder blandt børn, forældre og medarbejdere
  • Er meget optaget af, at vi alle er en del af et team, hvor det er vigtigt for os, at vi spiller hinanden gode
  • Har et højt fagligt niveau i det pædagogiske arbejde i forhold til at skabe trivsel for alle børn
  • Arbejder i fagligt udviklende teams ud fra Viborg Kommunes fælles retning for Børn & Unge – herunder Evalueringskultur, ”Vi lærer sammen” og ”Sampraksis”, hvor der arbejdes ud fra den inkluderende og anerkendende tilgang
  • Værner om det psykiske arbejdsmiljø hvor vi kontinuerligt arbejder med psykologisk tryghed
  • Har masser af god humor og prioriterer fællesskabet

Om dig:
  • Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • Du er optaget af høj faglighed
  • Du har interesse i at bruge pædagogiske redskaber indenfor Viborg Kommunes rammer
  • Du er reflekterende over egen praksis i samspil med dine kolleger
  • Du er imødekommende
  • Du er åben og ærlig
  • Du er indstillet på at have timer i hele huset, da vi arbejder meget på tværs
  • Du kan arbejde inden for hele vores åbningstid – kl. 6.25-16.40
  • Du er indstillet på aftenmøder
  • Du har erfaring indenfor 0-6 års området

Se link om Dagtilbud i Viborg Kommune:
Mød medarbejderne - Viborg Kommune

 

Job summary

Employer
Sødal Børnehus, Afd. Rødding
Workplace
Ingstrupvej 53, 8830 Tjele
Published
Application deadline
Vacancies
1
Views
25