Job ad
ActiveByggeleder til Craft-Byg søges til tagprojekter og entrepriser
Har du erfaring fra byggebranchen og lyst til at stå i spidsen for en arbejdsplads eller et projekt? Så er det måske dig, vi søger hos Craft-Byg!
Craft-Byg arbejder med tagprojekter og forskellige entrepriser, og vi søger en ansvarsbevidst og engageret byggeleder, som kan tage ansvar for den daglige drift og sikre, at projekterne bliver gennemført godt – både fagligt og praktisk.
I denne stilling vil der være en unik mulighed for at få stor indflydelse i mindre firma - fremfor måske mindre indflydelse i et stort firma – og dermed er der solid basis for at være med at præge og definere jobbet hos os!
Som byggeleder bliver du en vigtig del af vores hverdag, hvor du får en central rolle i planlægning, koordinering og opfølgning på vores byggeprojekter.
Dine arbejdsopgaver
- At lede og koordinere arbejdet på byggepladsen
- Planlægning og opfølgning på igangværende projekter
- Koordinering med medarbejdere, kunder og eventuelle underentreprenører
- Sikre fremdrift, kvalitet og orden på arbejdspladsen
- Håndtere de udfordringer, der opstår undervejs
- Følge op på deadlines og sikre, at aftaler bliver overholdt
- Bidrage til en god og professionel dialog med både kunder og kolleger
Vi lægger vægt på, at du kan tage ansvar og få tingene til at ske, samtidig med at du bevarer overblikket, når der er travlt.
Vi forventer, at du
- Har erfaring fra byggebranchen og gerne erfaring med ledelse af byggepladser eller projekter
- Er ansvarsbevidst og struktureret
- Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
- Er god til at skabe overblik og holde styr på flere opgaver samtidig
- Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere med forskellige mennesker
- Har kørekort
- Har asbestcertifikat
- Har kørekort BE (trailerkort)
Det vigtigste er, at du har den rette tilgang til opgaven, tager ejerskab og trives med at være den, der holder styr på projektet.
Vi tilbyder
Hos Craft-Byg får du en hverdag med ansvar, variation og mulighed for at få indflydelse på de projekter, du arbejder med. Du får blandt andet:
- En spændende og alsidig hverdag
- Ansvar for egne arbejdspladser og projekter
- Et tæt samarbejde med gode kolleger
- En virksomhed, hvor der ikke er langt fra idé til handling
- Mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdet
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men i perioder kan der være behov for ekstra timer, når deadlines på projekterne kræver det. Det vil være en fordel, hvis du er bosat i Vesthimmerland-området.
Er du vores nye byggeleder?
Vi leder efter en person, der tager ansvar, kan lede en arbejdsplads og har lyst til at være en vigtig del af Craft-Byg.
Har du erfaring fra byggebranchen, overblik og lyst til at tage næste skridt i en lederrolle, hører vi gerne fra dig.
Løn efter kvalifikationer som forhandles individuelt.
Kontakt:
Thomas Søndergaard
Craft@byg2.dk
51762446
Vi ser frem til at høre fra dig!
Se mere her: https://craft-byg.dk/
Job summary
- Employer
- Craft-Byg ApS
- Workplace
- Himmerlandsvej 10, 9240 Nibe
- Published
- Application deadline
- Vacancies
- 1