Alle job

Jobannonce

Aktiv

Restaurantkok med passion for godt håndværk søges til ARoS

ARoS Aros Allé 2, 8000

Til ARoS’ køkkenteam søger vi en erfaren kok, der er vant til at arbejde i et professionelt restaurantkøkken, og som trives med både frokost- og aftenservice, selskaber og større arrangementer.

Vi laver mad fra bunden af gode råvarer, og vores køkken er kendetegnet ved godt håndværk og et stort fokus på grøn mad, lokale sæsonbestemte råvarer og bæredygtighed. Vi har desuden bronzemærket i økologi.

 

Det bliver du en del af

Du bliver en del af et ambitiøst køkkenteam med 12 engagerede og fagligt dygtige kolleger, der hver dag arbejder for at give vores gæster en udsøgt madoplevelse.

Vi driver restaurant med både frokost- og aftenservice og laver desuden brunch, selskabsmenuer, mad til konferencer, ferniseringsmiddage og private selskaber. Du får derfor en alsidig hverdag, hvor du både er en del af den daglige restaurantdrift og laver mad til større arrangementer for alt fra 2 til 300 gæster.

Selvom køkkenet ligger på et museum, er vi først og fremmest et professionelt restaurantkøkken. Vi søger derfor en kok, som har erfaring fra restaurationsbranchen og er vant til de krav, der følger med professionel restaurantdrift og service.

 

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra et restaurantkøkken og med professionel madlavning
  • Er vant til at arbejde under service og kan bevare overblikket, når der er travlt
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et køkkenteam
  • Har erfaring med både frokost- og aftenservice
  • Har faglig stolthed og sans for kvalitet
  • Har lyst til at lave mad fra bunden af gode, sæsonbestemte råvarer
  • Kan tale og forstå dansk

 

Dine arbejdsopgaver

  • Tilberedning og anretning af mad til brunch, frokost- og aftenservice
  • Tilberedning af selskabsmenuer og mad til private selskaber for alt fra 2 til 300 gæster
  • Tilberedning af mad til møder, konferencer, ferniseringsmiddage og events
  • Klargøring og forberedelse til den daglige restaurantdrift, selskaber og arrangementer
  • Bagning af forskelligt brød og kager til den daglige drift samt til konferencer, ferniseringer, events mv.
  • Varebestilling
  • Oplæring af elever
  • Rengøring sammen med teamet, så køkkenet altid fremstår rent og indbydende
  • Ad hoc-opgaver

 

Som kok på ARoS får du ordnede forhold, og du bliver en del af et effektivt og dedikeret team, der løfter i flok. Derfor er det afgørende, at du er fleksibel, stabil og samarbejdsorienteret, og at du har lyst til at bidrage aktivt til både den daglige drift og udviklingen af køkkenet.

 

Vi tilbyder

  • En attraktiv stilling i en spændende kulturinstitution i hjertet af Aarhus
  • Et fast team og et godt arbejdsmiljø med høj trivsel
  • God kommunikation og samarbejde på tværs af afdelinger
  • Indflydelse på, hvordan opgaverne løses
  • Ordentlige ansættelsesforhold med betalt frokostpause
  • Attraktiv pensionsordning
  • Personalegoder, herunder rabatter på museet og andre kulturinstitutioner
  • Flere årlige sociale arrangementer, f.eks. fredagsbar, julefrokost, DHL Stafet, familiedag og den årlige store personalefest for hele ARoS

 

ARoS lukker kl. 20 på hverdage og kl. 17 i weekender. Din ugentlige arbejdstid vil som udgangspunkt være 37 timer, medmindre andet aftales. Dine arbejdstider vil ligge inden for museets åbningstider, dog typisk fra kl. 8 til kl. 21 på hverdage og kl. 8 til kl. 17 i weekender. Arbejdstiden vil være fordelt på alle ugens dage.

 

Vil du med på holdet?

Kan du se dig selv i jobbet, så send os dit CV og en kort ansøgning.

Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, når den ønskede kandidat er fundet.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Søren Lisager på 61 90 49 28.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om ARoS

ARoS er et internationalt kunstmuseum midt i Aarhus med seks gallerier, et offentligt Art Square og en hel etage dedikeret til installationskunst. Flere end 600.000 besøgende kommer årligt til ARoS for kunstneriske oplevelser, for at shoppe i ARoS Butik, spise i ARoS Café og Orangeri eller blot nyde den ikoniske arkitektur og beliggenhed. Med det nyligt åbnede Skyspace af James Turrell, As Seen Below, og nye kunstneriske satsninger har vi ambitiøse mål om at tiltrække endnu flere gæster.

Joboverblik

Arbejdsgiver
ARoS
Arbejdssted
Aros Allé 2, 8000
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Visninger
3