Job ad
ActivePersonlig hjælper søges – Silkeborg/Kragelund
Personlig hjælper søges – Silkeborg/Kragelund
Lidt om mig:
Jeg hedder Kristoffer og er en glad, smilende og snakkesalige ung mand på 31 år.
Jeg søger en ny hjælper på 32-37 timer om ugen - 6-7 vagter i gennemsnit hver 4. uge.
- Derudover er jeg også åben for hvis der er nogen som søger en vikar stilling. Hvis vi har en god kemi og du passer godt ind kan der være mulighed for permanent fastsættelse.
I april 2017 var jeg ude for en skiulykke, der desværre resulterede i, at jeg i dag sidder kørestol og er lam fra brystet og ned. Jeg har derfor brug for hjælp til daglige praktiske gøremål.
Jeg blev i 2022 færdig med min bachelor i pædagogik. Derudover har jeg en studentereksamen og en sergentuddannelse. Jeg har haft flere ufaglærte jobs, inden jeg kom til skade. I dag arbejder jeg på et gartneri hvor jeg er to-tre gange om ugen.
Jeg er glad og positiv over for mine hjælpere. Jeg behandler dem med respekt og er taknemmelig over for den hjælp jeg får. Jeg kan godt lide at snakke, men er også en person som nyder at være meget alene, det er på den måde, jeg lader op og får energi på. Jeg er humoristisk (hvis jeg selv skal sige det) og har let til smil og grin.
Jeg har en stor passion/hobby for planter, have og hobby projekter. Jeg har mere end 50 planter i mit hjem. Så hvis du godt kan lide planter og f.eks. ved hvad en Monstera Albo er, er det en stor bonus :D
Jeg har mit eget lille salg af brugte planter og i hverdagen bruger jeg meget tid på mine egne planter og have.
Så hvis du ingen interesse har for planter eller have, så er vi måske et forkert match.
Lige nu arbejder jeg 4-8 timer om ugen for en virksomhed i Silkeborg. Her opbygger jeg hjemmeside og SO-ME mm.
Jeg bor sammen med min kæreste og har en hund (Cocio). Så for mig er det vigtigt, at du har en god forståelse for, hvordan det er at indgå som hjælper i et hjem hvor du skal være sammen med min kæreste og hund i hverdagen.
Dit job som hjælper hos mig:
Som hjælper hos mig vil du have indflydelse på din vagter. Jeg har et værelse, hvor mine hjælpere opholder sig, når jeg ikke har behov for hjælp og hvor de sover. Jeg holder løbende opfølgende samtaler med alle mine ansatte, så jeg er sikker på at alt går som det skal for begge parter. Jeg er åben, ærlig og modtagelig hvis du har ideer. Jeg forventer gensidig respekt :-).
Dine opgaver vil være:
* Ledsagelse ud af huset til forskellige arrangementer, da jeg er meget impulsiv og elsker at lave noget med min familie og venner.
* Hjælp til træning.
* Ledsagelse på arbejde.
* Indkøb, rengøring samt oprydning.
* Tøjvask.
* Bad, toiletbesøg og personlig pleje.
* Projekter vi laver sammen.
Kort sagt skal du være mine arme og ben, når jeg har brug for det.
Arbejdstimer:
Jeg søger en fastansat hjælper på 37 timer i ugens dage fra mandag til søndag. Arbejdstiden vil primært være 24 timers vagter. Mødetiden ligger fra 08:15 til 08:15 dagen efter.
Jeg søger også ansatte til færre timer. Eller vikarer som gerne vil dække sygemeldinger eller er interesseret i at arbejde i weekender og ferie.
Hvis du allerede kan starte i september, er det et stort plus.
Krav til dig:
* Badning og toiletbesøg kan måske være grænseoverskridende for nogen, derfor må du ikke være af en sart og skrøbelig støbning.
* Det er MEGET vigtigt at du er stabil og pålidelig. Jeg har et rigtig godt team hvor alle samarbejder og der er få sygemeldinger. Derfor søger jeg en medarbejder som kan indgå i teamet med samme arbejdsindstilling.
* Du skal være indstillet på at møde min familie, kæreste og venner, derfor skal du have en god situationsfornemmelse.
* Du skal have gejst og gå-på-mod.
* Du skal have overblik og tålmodighed.
* Du skal være rummelig overfor ændringer.
* Humor er godt :-)
* Åben og ærlig.
* Snakkesalig og positiv.
*Proaktiv og tager selv initiativ til opgaver.
Erfaring eller uddannelse er ikke nødvendig.
Som hjælper kommer du tæt på min familie, venner og kæreste. Derfor kræver det, at du forstår balancen mellem, at være der for mig, når det kræves, og trække dig når behovet ikke længere er der.
Kemien er altafgørende for at få et godt samarbejde, hvorfor det vil vægte højt til samtalen og arbejdet hos mig.
Ansættelse hurtigst muligt.
Sidste ansøgningsfrist fredag d. 10.09.2026 til: Krizthadude@live.dk
Samtaler vil blive afholdt løbende og muligvis online. Hvis du ikke har hørt noget fra mig inden den 10.09.2026 er stillingen sandsynligvis besat til anden side.
Jeg glæder mig til at modtage ansøgning fra dig, hvor du fortæller om dig selv og motivationen til at søge jobbet som personlig hjælper. Du må gerne vedhæfte et billede af dig selv. Jeg vil hellere modtage en ansøgning, som er sjov og læse. Hvor jeg kan danne mig et indtryk af hvem og hvordan du er som menneske. End en alt for stilren og seriøs ansøgning.
Arbejdet som hjælper kan indimellem føles som hushjælp - hvilket det til tider også vil være. Men der er også mange andre aspekter og udviklingsmuligheder i jobbet, som du vil kunne opdage/se hvis du har en oprigtig glæde i at hjælpe en person med handicap til et bedre liv.
Jeg søger hjælpere som kan følge mig i mange år og som trives i et arbejde uden nær kontakt med kollegaer, men nær kontakt til personen de hjælper. Jeg har lige nu et velfungerende team med 5 ansatte.
Din arbejdsgiver vil være LOBPA og du vil blive aflønnet efter BPA-handicaphjælper-overenskomsten, der er indgået mellem DE, FOA og 3F.
På LOBPA´s hjemmeside kan du læse mere om overenskomsten via følgende link:
https://lobpa.dk/arbejdsleder/overenskomst/
Job summary
- Employer
- LOBPA
- Workplace
- 8600 Silkeborg
- Published
- Application deadline
- Vacancies
- 1
- Views
- 96