All jobs

Job ad

Active

Murer til klassisk murerarbejde i Horsens

BECH Personale ApS . ., 8700 Horsens

Er du murer, og leder du efter fast arbejde i Horsens, hvor du kan koncentrere dig om dit håndværk og blive en del af en virksomhed med fyldt ordrebog og gode kollegaer?

Vi søger en faglært murer til en veletableret murervirksomhed i Horsens, som gennem mange år har opbygget et stærkt ry for kvalitetsbevidst håndværk og langvarige kunderelationer. Virksomheden oplever stor aktivitet og har en stabil tilgang af spændende projekter, hvilket betyder, at de nu ønsker at udvide holdet med endnu en dygtig murer.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor godt håndværk bliver værdsat, og hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Her er planlægningen på plads, materialerne klar, og der er fokus på, at du kan bruge din tid på det, du er bedst til.

Stillingen byder på klassisk murerarbejde inden for både nybyg, renovering og ombygning. Opgaverne er alsidige, og du får frihed under ansvar samtidig med, at du indgår i et stærkt fagligt fællesskab.

Det kommer du til at lave

  • Klassisk murerarbejde på nybyg, renovering og ombygning

  • Opmuring af facade, bagmur og skillevægge

  • Arbejde med skalmur, blokke og forskellige forbandter

  • Pudsning, fugning og reparationer

  • Arbejde efter tegninger og tekniske beskrivelser

  • Selvstændig planlægning og udførelse af egne opgaver

  • Samarbejde med kollegaer og øvrige håndværksgrupper på byggepladsen.

Det lægger vi vægt på

  • Du er uddannet murer

  • Du har erfaring med klassisk murerarbejde

  • Du leverer et ordentligt stykke håndværk og har sans for kvalitet

  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver

  • Du møder stabilt og bidrager positivt til samarbejdet

  • Du har kørekort.

Det tilbyder virksomheden

  • Fast arbejde i en virksomhed med fyldt ordrebog

  • Løn efter overenskomst og kvalifikationer

  • Mulighed for firmabil

  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kollegaer

  • Personalearrangementer og et stærkt fællesskab

  • Gode arbejdsforhold med fokus på kvalitet og planlægning

  • Mulighed for faglig udvikling og spændende projekter.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel N. hos BECH Personale, afdeling Byg og Metal, på telefon 72 10 85 47 i vores åbningstid:

Mandag - torsdag kl. 07:00 - 15:00
Fredag kl. 07:00 - 14:00.

BECH Personale står for rekrutteringen på vegne af vores samarbejdspartner. Alle ansøgninger og henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vi behandler ansøgninger løbende. Grundet sommerferieperioden kan der forekomme lidt længere svartid end normalt, men vi vender tilbage hurtigst muligt. Send derfor gerne dit CV allerede i dag.

Vi har ikke behov for en ansøgning - dit CV er nok til at komme i betragtning.

Job summary

Employer
BECH Personale ApS
Workplace
. ., 8700 Horsens
Published
Application deadline
Vacancies
1
Views
22