All jobs

Job ad

Active

Vi søger 2 ergoterapeuter der vil bidrage til at udvikle psykiatrisk ergoterapi på Psykiatrisk Center København. 1 til en fast stilling, og 1 til et barselsvikariat

Bispebjerg Hospital Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Har du lyst til at arbejde med et speciale i stadig udvikling?
Her får du en stilling, hvor du:


  • får et fantastisk arbejdsmiljø med monofaglige møder, supervision og faglig udvikling i vores terapeut gruppe.
  • bliver del af et team, der er organiseret med både faglig og daglig ledelse i terapien.
  • har gode mulighed for tværfaglig sparring med dine kolleger – vi er Danmarks største psykiatriske center.
  • altid er opdateret på den nyeste viden indenfor vores fag, da du bliver en del af et uddannelsescenter.
Lige nu søger vi 1 ergoterapeut til vores faste stilling på intensivt afsnit B2, og 1 ergoterapeut til et barselsvikariat, på åbent afsnit B3.

Begge afsnit henvender sig til personer, der lider af psykisk sygdom, som har brug for en intensiv undersøgelse og behandlingsindsats.

Behandlingen tilpasses den enkelte patient og kan blandt andet omfatte medicin, miljøterapi, farmakologisk behandling, ECT, psykoterapeutisk behandling, sanseintegration og tilbud om fysioterapi, ergoterapeutiske aktiviteter, socialrådgiverbistand og eventuelt psykologsamtaler under indlæggelsen.

Begge afsnit tilbyder en individuel og helhedsorienteret behandling, i form af medicinsk- og miljøterapeutisk behandling, og aktivitetstilbud assisteret af tværfagligt personale, hvor der er et stort fokus på inddragelse af patienten og de pårørende. Med udgangspunkt i behandlingsplanen og stuegangssamtaler er der fokus på både de psykiske, fysiske og sociale aspekter hos patienterne. Der er også fokus på patientens egen motivation og ønsker til behandlingen.

Der et tæt samarbejde med de ambulante enheder, der oftest fortsætter behandlingen efter udskrivelsen. Når det er relevant, samarbejdes der også med kommunale tilbud, hjemmepleje, etc.


Hvad kommer du til at lave?
Som ergoterapeut bidrager du til at gøre patienterne i stand til at leve et meningsfuldt liv. Det gør du i tæt samarbejde med patienterne ved at tilpasse de aktiviteter, der handler om at træne psyke og krop, bl.a. færdigheds- eller aktivitetstræning og undervisning i at bruge aktiviteter i hverdagen.

Du kommer til at bruge kognitive, miljøterapeutiske, psykodynamiske og ergoterapeutiske behandlingsprincipper.

Dine opgaver vil være at yde:

  • individuel behandling, der består af psykiatrisk og somatisk ergoterapi
  • gruppebehandling, som er fx socialfærdighedstræning, kreagruppe, sansegruppe og forskellige tilpassede aktiviteter både inden- og udendørs
  • ad hoc aktiviteter med særligt fokus på at forebygge og nedbringe tvang

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du kommer til at arbejde med et spændende speciale i stadig udvikling, og du får gode muligheder for faglig udvikling.

  • For dig der er ny i psykiatrien, får du en individuelt tilpasset introduktion og kurset ”Godt på Vej i Psykiatrien”.
  • Vi sørger for at klæde dig godt på til rollen via vejledning i opgaverne, en mentor, et godt tværfagligt samarbejde og supervision.
  • Et godt arbejdsmiljø. Du kan se frem til en hverdag præget af alsidighed, spændende udfordringer og faglig sparring. Og du bliver en del af et godt arbejdsmiljø med erfarne og søde kollegaer.

Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der er uddannet ergoterapuet, og dig der har erfaring og interesse indenfor psykiatrisk ergoterapi og har erfaring med Funktionsevnevurdering, Sansemodelation og Sanseprofil.

Derudover forventer vi, at du

  • har lyst til at etablere et godt tværfagligt samarbejde.
  • kan arbejde selvstændigt og engageret.
  • er fleksibel og tænker kreativt.
Dine kommende kolleger er en gruppe meget engagerede ergoterapeuter og fysioterapeuter samt det tværfaglige personale i sengeafsnittene.
Du vil referere til souschefen og den ledende terapeut for Ergo -og Fysioterapi Enheden og arbejde fortrinsvis på hverdage i tidsrummet 8-16.


Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende terapeut for ergo- og fysioterapeuter i PCK Nana Stengade Troelsgaard på 60 65 16 60 eller på mail nana.stengade.troelsgaard@regionh.dk


Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om 1 fast stilling på afsnit B2, med tiltrædelse 1. december 2026, eller efter aftale.

Og så er der tale om 1 tidsbegrænset ansættelse på B3 i et barselsvikariat på 1 år, med tiltrædelse 1. december 2026, eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre - 33.21.1


Søg stillingen via linket på siden senest den d. 8/10 2026.
Medsend din motiverde ansøgning, CV og uddannelsesbevis, via linket her på siden.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside.

Job summary

Employer
Bispebjerg Hospital
Workplace
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Published
Application deadline
Vacancies
2