All jobs

Job ad

Active

Kollega med erfaring inden for grøntsnit, søges til centralkøkkenet på Rigshospitalet Glostrup

Glostrup Hospital Valdemar Hansens Vej 4, 2600 Glsotrup
På Rigshospitalet Glostrup i Enhed for Mad & Drikke søger vi en ny kollega – skal det være dig?

Vi søger en stærk profil, til vores helt nye Grøntafdeling, der har lyst til at bringe sit gode overblik, planlægningsgen og ordenssans i spil, til gavn for vores psykiatriske patienter i Region Hovedstaden.

Dine opgaver vil hovedsageligt være i vores grøntafdeling, dog kan det forekomme at bidrage med hjælp i andre afdelinger i køkkenet. Du vil indgå i et produktivt team, hvor du snitter og pakker mange forskellige grøntsager, med stor hjælp fra maskiner, hvorefter det sendes videre til vores varme afdeling eller til serviceteamet og deles ud til alle afdelinger.

Vores fællessprog er dansk og god kommunikation internt og med øvrige teams, er en nødvendighed, da alle køkkenets teams arbejder fagfagligt og tværfagligt sammen og dermed er afhængige af hinanden.

Vi søger en kollega som:

  • Vil strække sig langt for, at Region Hovedstadens psykiatriske patienter får veltillavet og smagfuld mad, hver dag.
  • Har et godt overblik og ordenssans, selv når opgaverne står i kø
  • Brænder for økologi og bæredygtig mad, tilberedt fra bunden med friske råvarer
  • Er åben, tillidsfuld og imødekommende overfor kollegaer og samarbejdspartnere
  • Taler og læser dansk på fagligt niveau
Vi tilbyder:

  • Stor kollegagruppe, både fagligt og kulturelt
  • En organisation med gode muligheder for kompetenceløft og udvikling
  • En mangfoldig arbejdsplads, hvor der skal være plads til alle
  • En arbejdsplads for et godt og sundt arbejdsmiljø har højeste prioritet
Vi tror på, at god mad begynder med gode råvarer. Derfor vælger vi råvarer med omtanke og behandler dem med respekt og bruger vores faglighed til at forvandle dem til velsmagende måltider. Maden skal være genkendeligt, appetitligt og ernæringsrigtigt – og samtidigt afspejle vores ambitioner om kvalitet, håndværk og ansvarlighed


Ansættelsesvilkår:

Fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge, med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt efter aftale.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 06.06 – 14.30 eller 07.06 og 15.00, med weekendvagt hver 8. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område


Vil du vide mere om stillingen?

Så kontakt funktionsleder Dorthe Dybro på Tlf.: 29 79 20 91

Vi glæder os til at høre fra dig!

Sådan søger du:

Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket i annoncen.

Ansøgningsfrist:

Dato: 17. september 2026
Vi holder løbende samtaler, og senest i uge 40

Hvem er vi:

Rigshospitalet Glostrups centralkøkken har ansvaret for at producere og levere velsmagende og målrettet mad til ca. 1300 psykiatriske patienter fordelt på flere hospitaler og afdelinger. Det er en stor, vigtig og kompleks opgave.

Enhed for mad og drikke (EMD) er en del af Rigshospitals servicecenter.

EMD har i alt ca. 280 medarbejdere fordelt på 2 matrikler: Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup. Vores medarbejdergruppe spænder bredt – fra elever, ernæringsassistenter, slagtere, bagere, kokke, hospitalsmedhjælpere til administrative medarbejdere.

I EMD lægger vi vægt på professionalisme i vores opgaveløsning og på at være en åben og imødekommende samarbejdspartner. Vi stræber efter at være i front, når det gælder kvalitet, nytænkning og effektivisering – uden at gå på kompromis med medarbejdertrivsel.

Job summary

Employer
Glostrup Hospital
Workplace
Valdemar Hansens Vej 4, 2600 Glsotrup
Published
Application deadline
Vacancies
1