Alle job

Jobannonce

Aktiv

Skovbakkehjemmet søger ansvarshavende social- og sundhedsassistent til aftenvagt

Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet Holsteinsgade 47, 8300 Odder

Leder du efter en god arbejdsplads, hvor din indsats gør en stor forskel for andre mennesker? Måske du også leder efter et arbejde, hvor du er en del af et stort fællesskab der sammen skaber livsfulde øjeblikke for ældre mennesker? Måske du også søger faglige udfordringer og mulighed for at blive dygtigere? Hvis det giver mening, så har jeg lige noget til dig.

Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet i Odder søger en ansvarshavende Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på 28 timer ugentligt i en fast stilling.

Du får i din stilling ansvar for fordeling af arbejdet i aftenvagten, men du er bestemt ikke alene. Aftenvagten består af en stor gruppe medarbejdere der kender beboerne godt, og kan hjælpe dig med prioriteringer og overblik. Herudover kan du benytte husets øvrige assistenter eller ledende sygeplejerske til faglig sparring.

Skovbakkehjemmet er en arbejdsplads med stabil, høj medarbejdertrivsel. Hos os er det vigtigt at skabe et HJEM for vores beboere. Derfor skal du kunne arbejde med respekt for, at den enkelte beboers opfattelse af hjem er forskelligt.

Ordentlighed skal gennemsyre alt hvad du foretager dig i huset, og det samme kan du forvente af dine kolleger og ledelse. Vi ønsker, at Skovbakkehjemmet skal være et rart sted at bo og arbejde, og det skaber vi sammen.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er en dygtig og engageret medarbejder, som:

  • Kan forene din måde at arbejde på med vores værdier.
  • Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø for alle ansatte i huset.
  • Tager ansvar for fordeling af arbejdet på din vagt, så den er retfærdig og tager afsæt i beboernes behov.
  • Tager medansvar for hjemmets kvallitet og dokumentation.
  • Er initiativrig og spørger, hvis der er noget du har brug for hjælp til.

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel og med kolleger og ledelse, som vil gøre sig umage for at "spille dig god".
  • Fagligt kompetente kolleger, som lærer fra sig, og har forståelse for, at oplæring tager tid, og at der kan ske fejl.
  • En foranderlig hverdag fyldt med spændende opgaver og udfordringer.
  • Et fællesskab hvor der er plads til humor, smil og grin.
  • Som en del af Danske Diakonhjem bliver du automatisk omfattet af vores brede sundhedsforsikring, som din familie også har mulighed for at blive en del af.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores arbejdsplads!

Det praktiske:

Stillingen er en fast stilling på 28 timer og med arbejdsweekend hver 2. weekend.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Funktionsbeskrivelse kan eftersendes.

Joboverblik

Arbejdsgiver
Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet
Arbejdssted
Holsteinsgade 47, 8300 Odder
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Deltid