All jobs

Job ad

Active

Brænder du for god mad, bæredygtighed og frihed til selv at planlægge din arbejdsdag?

Vejen Kommune Søndergade, 48, 6600 Vejen

Vejen Kommunes kantiner søger en ernæringsassistent, der har lyst til at være med til at skabe velsmagende og klimavenlige måltider til administrativt personale. Bæredygtighed er ikke bare et mål for os, men en del af vores daglige arbejde. Vi bruger sæsonens råvarer, arbejder ud fra de officielle kostråd og udvikler løbende vores kantinekoncept i en mere klimavenlig retning. Derfor søger vi en kollega, som har lyst til at bidrage med både faglighed, kreativitet og nye idéer.

Vi søger en kreativ og kvalitetsbevidst ernæringsassistent til kantinen på Jobcenter Vejen med tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale. Stillingen er på 30 timer ugentligt med arbejdstid mandag til torsdag kl. 6.30-14.00.

 

Om os:

Vejen Kommune har fem personalekantiner placeret på Jobcenter Vejen, Områdekontor Brørup, Brørup Sundhedscenter, Områdekontor Rødding og Vejen Rådhus. Vi er i alt 11 medarbejdere, og du bliver en del af teamet på Vejen Jobcenter, hvor du og en anden kollega fast arbejder. Ved sygdom og ferie hjælper vi hinanden på tværs af kantinerne, og dette planlægges altid i fællesskab. Derfor skal du have mulighed for at kunne møde ind på de andre lokationer.

 

En hverdag med variation:

Kantinen på jobcenteret servicerer medarbejderne på jobcenteret samt medarbejdere fra Fødevarestyrelsen som har lejet sig ind i bygningen. Der laves frokost til omkring 50-70 medarbejdere. Derudover servicerer kantinen også medarbejderne mødeforplejning efter bestilling. Kantinen sørger for tilberedning af dagens lune ret, smørrebrød, sandwich og salater til dagens frokostbuffet. Du vil derfor opleve en hverdag med variation i opgaverne, både hen over dagen og hen over ugen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en erfaren kollega, og sammen planlægger I dagens opgaver, og håndterer de administrative opgaver i varebestilling, bestillinger og menuplanlægning.

Hos os får du stor indflydelse på din arbejdsdag. Du og din kollega planlægger selv opgaverne og har frihed til at bringe idéer og faglighed i spil. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på opgaven. Samtidig er din leder altid tilgængelig, når der er behov for sparring.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet ernæringsassistent eller har en anden kostfaglig baggrund
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde
  • Har blik for kvalitet, service og detaljer
  • Er kreativ og nysgerrig på nye løsninger
  • Har lyst til at bidrage til vores bæredygtige udvikling

 

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj grad af medbestemmelse
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Mulighed for at præge udviklingen af vores kantinekoncept
  • Fokus på bæredygtighed, kvalitet og faglig udvikling
  • Grundig introduktion til opgaver og arbejdsgange
  • Løn efter gældende overenskomst.

 

Ansøgningsfrist: onsdag d.28.10.26

Samtaler forventes afholdt tirsdag d.10.11.26

 

Er du blevet nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kostfaglig leder Sandra Møller Juhl på tlf. 30170828 til en uforpligtende snak om jobbet.

 

Job summary

Employer
Vejen Kommune
Workplace
Søndergade, 48, 6600 Vejen
Published
Application deadline
Vacancies
1
Views
60
Part time