All jobs

Job ad

Active

ER DU VORES NYE RESTAURANTCHEF?

Den Gamle Kro Odense A/S Overgade 23, 5000 Odense C

Brænder du for værtskab, ledelse og gastronomi?
Så er du måske vores nye restaurantchef.


Hos Den Gamle Kro søger vi en engageret restaurantchef, der har lyst til at være med til at skabe mindeværdige oplevelser for vores gæster. Du bliver en del af et stærkt lederteam med to restaurantchefer, som i tæt samarbejde med den daglige ledelse sikrer høj kvalitet, nærværende service og en restaurant i konstant udvikling.


Vi søger dig, der:
- Har ledererfaring fra restaurationsbranchen.
- Er en synlig leder, som motiverer og udvikler dit team.
- Trives i et miljø med højt tempo og mange bolde i luften.
- Arbejder struktureret og har styr på de administrative opgaver, der følger med stillingen.
- Samarbejder naturligt med både køkkenet, din restaurantchef-kollega og den
øvrige ledelse.
- Har interesse for vin, gastronomi og den gode gæsteoplevelse.
- Sætter en ære i at levere værtskab i særklasse.


Hos os får du:
- En arbejdsplads i historiske rammer med masser af charme og personlighed.
- Muligheden for at arbejde med klassiske serveringer som flamberede bøffer,
Crêpes Suzette og rørt tatar – tilberedt ved gæsternes bord.
- En varieret hverdag med både à la carte-service, selskaber og særlige arrangementer.
- Stor indflydelse på den daglige drift og mulighed for at sætte dit eget præg på restauranten.
- En social arbejdsplads med respekt, ordentlighed og et stærkt fællesskab.
- Gode muligheder for faglig udvikling og videre karriere i virksomheden.
- Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.


Stillingen kræver engagement, og arbejdstiderne følger restaurantens rytme med både dag-, aften- og weekendarbejde.


Tiltrædelse: Hurtigst muligt


Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.


Send din ansøgning og dit CV til info@dengamlekro.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Helle Villesen på 21 45 60 25.


Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde vores nye restaurantchef
velkommen på Den Gamle Kro.

Job summary

Employer
Den Gamle Kro Odense A/S
Workplace
Overgade 23, 5000 Odense C
Published
Application deadline
Vacancies
1
Views
10