Job ad
ActiveGrafisk Designer til Yuaia Haircare
Vil du være med til at sætte det visuelle udtryk for et dansk beautybrand i kraftig vækst?
Yuaia Haircare søger en Grafisk Designer, der får et stort ansvar for vores visuelle identitet – fra produktemballage og nye produktlanceringer til den overordnede visuelle retning for brandet.
Vi leder efter en designer, der ikke kun kan få ting til at se godt ud, men som kan være med til at skabe et stærkt, genkendeligt og sammenhængende brand på tværs af produkter, markeder og kanaler.
Din rolle
Du bliver den centrale person omkring Yuaia Haircares grafiske og visuelle udtryk.
En stor del af dit ansvar bliver vores produkter og emballager. Når vi lancerer nye produkter eller opdaterer eksisterende serier, bliver du ansvarlig for at sikre, at design, emballage og visuel kommunikation hænger sammen og føles som Yuaia.
Samtidig kommer du til at arbejde tæt sammen med ledelsen om at udvikle og løfte vores visuelle brandidentitet.
Du skal både kunne arbejde hands-on med design og samtidig have blik for den større visuelle retning.
Dine primære arbejdsområder
Design og udvikling af produktemballage til nye og eksisterende produkter
Sikre en stærk og konsistent visuel identitet på tværs af hele vores produktsortiment
Udvikle visuelle koncepter til nye produktserier og lanceringer
Være med til at definere og videreudvikle Yuaia Haircares visuelle brandretning sammen med ledelsen
Udarbejde og vedligeholde brand guidelines, designsystemer og grafiske principper
Design af POS-materiale, displays, inserts, produktmaterialer og andet retailmateriale
Udvikling af grafiske assets til webshop, kampagner, e-mail, paid social og organiske kanaler
Sparring med marketing-, e-commerce- og contentteamet om visuelle koncepter
Klargøring af emballage og grafisk materiale til produktion og samarbejde med leverandører
Sikre at Yuaia Haircare visuelt fremstår konsistent på tværs af markeder
Hvem leder vi efter?
Vi forestiller os, at du har en stærk grafisk forståelse og et virkelig godt visuelt øje.
Det vigtigste for os er ikke nødvendigvis, hvor mange års erfaring du har – men at du kan vise, at du kan skabe et stærkt visuelt univers og arbejde struktureret med et brand.
Du:
Har stærke kompetencer inden for grafisk design og branding
Har erfaring med eller stor interesse for packaging design
Er stærk i Adobe Illustrator, Photoshop og InDesign
Forstår farver, typografi, komposition og visuelle hierarkier
Kan arbejde ud fra en eksisterende brandidentitet, men også udfordre og videreudvikle den
Har blik for trends inden for beauty, fashion, lifestyle og e-commerce
Kan arbejde både kreativt og kommercielt
Er detaljeorienteret og går op i, at det sidste 5 % også sidder rigtigt
Kan tage ansvar for projekter fra første idé til færdigt produkt
Trives med høj fart, mange projekter og korte beslutningsveje
Har du erfaring fra beauty, FMCG, fashion, lifestyle eller et DTC-brand, er det et plus – men ikke et krav.
Det vigtigste: Dit portfolio
For os betyder dit portfolio mere end dit CV.
Vi vil gerne se, hvordan du tænker visuelt.
Særligt hvis du har arbejdet med:
Packaging · Branding · Art Direction · Beauty · Product Design · E-commerce
så vil vi meget gerne se det.
Om Yuaia Haircare
Yuaia Haircare er et dansk hårplejebrand med base i Glyngøre.
Vi udvikler hårpleje og hårtilbehør med ambitionen om at bygge et af de stærkeste hårplejebrands fra Danmark.
Virksomheden er i kraftig vækst, vi lancerer løbende nye produkter og produktserier og sælger allerede vores produkter på tværs af flere europæiske markeder – både gennem vores egne webshops og gennem store retailpartnere.
Du kommer derfor ind på et tidspunkt, hvor den visuelle identitet skal udvikles i takt med, at brandet vokser.
Det betyder også, at du får reel indflydelse på, hvordan Yuaia Haircare kommer til at se ud de kommende år.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en virksomhed med høje ambitioner, højt tempo og meget korte veje fra idé til handling.
Hos os får du:
Stort kreativt ansvar
Mulighed for at sætte dit tydelige aftryk på et brand i vækst
Direkte samarbejde med virksomhedens ledelse og founders
Stor indflydelse på fremtidige produktlanceringer og brandidentitet
Mulighed for at se dine designs blive til rigtige produkter, der bliver solgt internationalt
Et ungt og ambitiøst team, hvor der er plads til både idéer og initiativ
Vi leder ikke efter en person, der bare skal producere grafiske filer.
Vi leder efter en person, der på sigt kan blive den visuelle drivkraft bag Yuaia Haircare.
Ansøgning
Send os dit CV og – vigtigst af alt – dit portfolio.
Fortæl gerne kort, hvorfor du mener, at du er den rette til at være med til at forme Yuaia Haircares visuelle univers.
OBS: ved ansøgning skriv gerne "grafisk designer" i emnefeltet.
Job summary
- Employer
- Yuaia Haircare ApS
- Workplace
- Hedeparken 14, 7870 Roslev
- Published
- Application deadline
- Vacancies
- 1
- Views
- 17