All jobs

Job ad

Active

DANSK SKOLESKAK: KUNDESERVICE OG BUTIK I KINGS CAFÉ

Foreningen Dansk Skoleskak Sølvgade 15, 1307 København K

KUNDESERVICE, BUTIKSANSVARLIG OG VÆRT I DANSK SKOLESKAK

Vil du bidrage til, at flere børn, unge, voksne og ældre spiller hjernen og fællesskabet stærkt? Ser du værdi i analogt og opdragende samvær i en digital tid, hvor fordybelse og nærvær er udfordret? Så er der plads på holdet i en af Danmarks mest spændende og hjernestærke organisationer. Vi søger dig, der kommer med energi, tager ansvar og brænder for at give kunder og besøgende en god oplevelse. 

MINDRE SKÆRM - MERE NÆRVÆR

I Dansk Skoleskak er vi ambitiøse, resultatorienterede og kæmper hver dag for at skabe nye veje til læring for 75.000 børn og unge, der via skakspillet lærer at holde fokus, koncentration og tænke fremad. Vi er et lille sted, hvor vi løser flere forskellige opgaver, så det er afgørende, at du trives i en hverdag med forskellige typer opgaver - også samtidig. Du bliver ankeret i vores kundeservice og får ansvar for den daglige drift af butikken i Kings Café i Skakkens Hus i Sølvgade. Her er du med til at skabe et indbydende sted, hvor besøgende føler sig velkomne og får god vejledning. 

ARBEJDSOPGAVER 

Kundeservice: Vejledning via telefon og chat om Skakshoppens og Dansk Skoleskaks produkter. 
Butiksansvar: Ansvar for den daglige drift, salg og varepræsentation, så butikken fremstår indbydende og velorganiseret. 
Kings Café: Være en nærværende vært, tage imod de besøgende og vejlede om produkter og husets tilbud. 

Ved behov hjælper du også lejlighedsvis med praktiske opgaver i webshoppen, eksempelvis ordrehåndtering og pakning af varer. 

Du behøver ikke være ekspert, men kendskab til skakspillet og gerne en interesse eller passion for det er en klar fordel. Vi sørger for oplæring i produkterne og har produktspecialister, du kan trække på. Det vigtigste er, at du tager ansvar og trives i kontakten med kunder og besøgende. 

KVALIFIKATIONER

Du er serviceminded og god til at få mennesker til at føle sig velkomne. Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og holder overblik over dagens opgaver. Du er dygtig og hurtig til IT, da vi bruger digitale løsninger i alle processer. Du kommer med energi, drive og godt humør. Du er fleksibel, og når du møder én udfordring, tænker du i to løsninger. 

VI TILBYDER

Udfordringer, læring og spændende opgaver i et miljø med hurtige beslutninger. En uformel, agil og dynamisk organisation med gode kollegaer. Mulighed for at præge udviklingen i Skakkens Hus - hjernens motionscenter®. 

LØN, ARBEJDSTID, ANSØGNINGSFRIST M.V. 

Stillingen er fuldtid. Løn efter kvalifikationer. 

Arbejdssted: Skakkens Hus - hjernens motionscenter®, Sølvgade 15, 1307 Kbh. K. eller hjemmefra, når opgaverne tilsiger det. 

Vi holder samtaler løbende og stopper rekrutteringen, når vi har den rette kandidat. Vi modtager kun ansøgning og CV elektronisk via rekrutteringssiden på Skoleskak.dk/job. 

Hør mere om stillingen hos generalsekretær Mads Jacobsen, mads@skoleskak.dk / 2240 1488.

Job summary

Employer
Foreningen Dansk Skoleskak
Workplace
Sølvgade 15, 1307 København K
Published
Application deadline
Vacancies
1
Views
70