Job ad
ActiveEventkoordinator til Dagtilbudsmessen
Børneland søger en engageret og struktureret eventkoordinator, som vil være med til at planlægge og gennemføre Dagtilbudsmessen 2027.
Børneland arrangerer den årlige Dagtilbudsmesse, som næste gang finder sted den 22. januar 2027 i København. Messen samler pædagoger, ledere, studerende, udstillere og faglige profiler til en inspirerende dag med oplæg, netværk og nye løsninger til dagtilbudsområdet. Se mere her: www.dagtilbudsmessen.dk
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at hjælpe med:
Markedsføring af messen, herunder sociale medier og nyhedsbreve
Kontakt og koordinering med udstillere, oplægsholdere og samarbejdspartnere
Planlægning og opfølgning på praktiske opgaver
Opdatering af informationer og materiale til messen
Koordinering frem mod messedagen
Praktisk gennemførelse af messen den 22. januar 2027
Vi forestiller os, at du
Er struktureret og god til at bevare overblikket
Kan arbejde selvstændigt og følge op på aftaler
Kommunikerer sikkert og imødekommende
Har interesse og erfaring med events, markedsføring eller projektkoordinering
Er initiativrig og trives med mange forskellige opgaver
Gerne har erfaring med sociale medier, events eller lignende
Det vigtigste er, at du er engageret, pålidelig og har lyst til at være med til at skabe en vellykket messe.
Praktisk information
Stillingen er timelønnet og udgør som udgangspunkt cirka 4–5 timer om ugen. I perioden op til messen vil der være mulighed for flere timer. Det er en fleksibel stilling, så arbejdsopgaverne kan udføres hjemme og når det passer en - med mindre der er deadline på opgaver. Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette person.
Send din ansøgning og gerne dit CV til projektleder på ai@borneland.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Job summary
- Employer
- Børneland ApS
- Workplace
- 7100 Vejle
- Published
- Application deadline
- Vacancies
- 1