Job ad
ActiveArbejdsmiljøkonsulent på Holbæk sygehus
– vil du være med til at gøre en forskel for arbejdsmiljøet?
Vi søger en arbejdsmiljøkonsulent, der både kan rådgive, analysere og udvikle – og som brænder for at gøre arbejdsmiljø til en vigtig del af den måde, vi driver og udvikler sygehuset på.
På Holbæk Sygehus er arbejdsmiljø mere end et spørgsmål om regler og arbejdsmiljøorganisation. Det handler om at skabe gode rammer for, at vores medarbejdere kan lykkes med deres opgaver og samtidig have et arbejdsliv, hvor trivsel, sikkerhed og faglighed går hånd i hånd.
Som arbejdsmiljøkonsulent bliver du en central faglig sparringspartner for vores ledere, medarbejdere, arbejdsmiljøorganisation og MED-system. Du får en bred kontaktflade på hele sygehuset og en vigtig rolle i både den daglige rådgivning og i de mere strategiske arbejdsmiljøindsatser.
Du får en central rolle.
Du bliver en del af HR, Arbejdsmiljø og Uddannelse, hvor vi arbejder tæt sammen om at understøtte ledelse, medarbejdere og organisationens udvikling.
Dine opgaver spænder bredt. Du skal blandt andet:
- Rådgive ledere og arbejdsmiljøgrupper om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, sager og processer
- Følge udviklingen i arbejdsmiljødata og omsætte data og analyser til konkrete indsatser
- Understøtte Område-MED og arbejdsmiljøorganisationen
- Planlægge og gennemføre arbejdsmiljømålinger og audits
- Være tovholder på tværgående arbejdsmiljøindsatser og projekter
- Rådgive og understøtte ledelsen i forbindelse med henvendelser fra Arbejdstilsynet
- Sikre, at organisationen er opdateret på lovgivning og nye krav på arbejdsmiljøområdet
- Bidrage til kompetenceudvikling gennem undervisning, temadage og læringsforløb
- Varetage centrale driftsopgaver i relation til arbejdsmiljø
Du vil også få mulighed for at sætte dit eget faglige præg på stillingen og være med til at videreudvikle arbejdsmiljøområdet på Holbæk Sygehus.
Et arbejdsliv i udvikling
Holbæk Sygehus er i gang med en spændende udvikling. Sundhedsreformen betyder nye opgaver, nye samarbejder og nye måder at tænke sundhedsvæsen på. Vi skal være endnu mere udadvendte og samarbejde tættere med kommuner, almen praksis og andre aktører omkring borgernes samlede forløb.
Det stiller også nye krav til vores arbejdsmiljøindsatser, og du får derfor mulighed for at være med til at tænke arbejdsmiljø ind i de forandringer, vi står overfor – og være med til at sikre, at udvikling og trivsel følges ad.
Vi leder efter dig:
Der har en relevant videregående uddannelse og solid faglig viden om arbejdsmiljø. Du har gerne erfaring med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og med at arbejde med undersøgelser, data og analyser.
Det er vigtigt, at du kan omsætte din faglighed til noget, der giver mening for andre. Du skal derfor trives med at rådgive og sparre med ledere og medarbejdere, undervise og formidle komplekse problemstillinger på en enkel og anvendelig måde.
Vi lægger også vægt på, at du:
- Arbejder selvstændigt og struktureret og kan skabe overblik i komplekse opgaver
- Har stærke analytiske kompetencer og kan omsætte data til handling
- Er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer på tværs af organisationen
- Kommunikerer sikkert og målrettet til forskellige målgrupper
- Har en udviklingsorienteret og problemløsende tilgang
- Har blik for både kvalitet og den praktiske virkelighed, vores ledere og medarbejdere står i.
Vi ser gerne, at du har erfaring fra sundhedsvæsenet eller samarbejde med Arbejdstilsynet, men det er ikke en forudsætning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdsmiljøområdet og kendskab til MED-arbejde og samarbejdsprocesser i en offentlig kontekst.
Hos os får du:
En stilling med stor selvstændighed, bred kontaktflade og mulighed for at gøre en konkret og synlig forskel.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team i Staben på Holbæk sygehus, hvor vi lægger vægt på samarbejde, faglighed, udvikling og en uformel omgangstone. Samtidig får ud en arbejdsplads, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor arbejdsmiljøområdet spiller en vigtig rolle i den samlede udvikling af Sygehuset.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist til stillingen er d. 13. september 2026
Samtaler afholdes d. 22. og 23. september 2026
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for HR og Uddannelse, Susanne Poulsen på telefon 21574966 eller mail: suspo@regsj.dk
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Job summary
- Employer
- Region Sjælland
- Workplace
- Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
- Published
- Application deadline
- Vacancies
- 1