All jobs

Job ad

Active

Dansklærer søges til barselsvikariat

Tårnby Kommune Ole Klokkersvej 17, 2770 Kastrup
Er du uddannet lærer med linjefag i dansk, så har Pilegårdsskolen mulighed for at tilbyde dig et barselsvikariat på fuldtid.
Drømmer du om lidt færre ugentlige arbejdstimer, så finder vi også en løsning på det.

Vikariatet løber fra 13. oktober 2026 og skoleåret ud dvs. til og med 31. juli 2027 eventuel med mulighed for forlængelse.

Undervisningen vil ligge på 1. og 7. årgang. I 1. klassen vil du blive klasselærer og i 7. klassen vil du få en halv klasselærerfunktion og ud over dansk vil der være en del ressourcetid i skemaet.

Du bliver tilknyttet to team. Ét i vores basisskole og ét i vores overbygning.

Brænder du for undervisning, og vil du være en aktiv del af vores stærke teamsamarbejde på Pilegårdsskolen? Så er det netop dig, vi leder efter!

I basisskolen arbejder vi i årgangsteam en vandret teamstruktur fra bh.kl.-5. klasse, modsat overbygningen, som arbejder i en lodret teamstruktur fra 6.-9. klasse.

Dette skal du kunne

Vi søger en lærer med linjefagskompetence. Som kommende lærer på Pilegårdsskolen skal du være inkluderende og beherske klasseledelse og
have et positivt livssyn og masser af godt humør.

Din hverdag på Pilegårdsskolen

Du arbejder primært i de to teams du er tilknyttet desuden vil du kunne sparre og have samarbejde på tværs af øvrige teams og fag, så vi på den måde udnytter vores mange kompetencer.

Vi arbejder med professionelle læringsfællesskaber, hvor vi gennem teamsamarbejde støtter og holder hinanden fast på at skabe de bedste rammer for
vores elevers læring og trivsel.

Du vil få en mentor, der støtter dig i din opstart. Vi gør os umage med at give dig en god start.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Pilegårdsskolen er en stor skole, med mange funktioner og udviklingsmuligheder, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Pilegårdsskolen er én af 7 folkeskoler i Tårnby Kommunes skolevæsen. Vi er ca. 85 lærere til 1150 elever på 0.-9. klassetrin. Skolen ligger i et parcelhusområde tæt ved Amager Fælled og med kort afstand til de mange åbenskoletilbud i både Tårnby og København. Den har et godt omdømme, oplever stor opbakning blandt distriktets forældre og er tæt forankret i lokalmiljøet.

Pilegårdsskolen arbejder for at fastholde og udvikle en inkluderende skole med relationskompetence voksne i en skolehverdag præget af gensidig respekt.
Du kan læse mere om Pilegårdsskolen på vores hjemmeside - her

Hvis du er nyuddannet

I Tårnby Kommune tilbyder vi i samarbejde med DLF, Kreds 13, et introduktionsforløb for nyuddannede lærere og børnehaveklasseledere. Det sker i samspil med din leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.

De første to år som nyuddannet lærer har du også nedsat undervisningstid, og på alle skoler findes en mentorordning. Vi gør os umage med at give dig en god start på lærerlivet.

Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Kaj Klint Pedersen på telefon 32 50 75 25 eller pædagogisk afdelingsleder Ditte Hougaard Kristensen direkte på telefon 21 37 93 33.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som lærer i Tårnby Kommune se her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Job summary

Employer
Tårnby Kommune
Workplace
Ole Klokkersvej 17, 2770 Kastrup
Published
Application deadline
Vacancies
1
Temporary