Alle job

Jobannonce

Aktiv

Pædagog til Grønnebakken i Hadsten

Børnehuset Grønnebakken Grønnebakken 50, 8370 Hadsten
Trives du godt i gummistøvler, vind i håret og børn, der inviterer dig med i legen?
Og Brænder du for natur, udeliv, sanser og bevægelse?
Så kunne du være den vi søger i Børnehuset Grønnebakken i Hadsten.

Vi søger pædagogisk personale til både vores børnehave og vores vuggestue.

Hos os er naturen meget mere end en legeplads – den er et læringsrum, et fællesskab og en naturlig del af hverdagen. Vi søger engagerede pædagoger eller pædagogiske medarbejdere, som har lyst til at være med til at skabe en hverdag, hvor børn udvikler sig gennem leg, nysgerrighed, oplevelser og nærvær.
Hos os er en god dag én dag, hvor vi kommer hjem med røde kinder, mudder på støvlerne, vi har brugt vores kroppe og vi har en rygsæk fuld af oplevelser.
Vi tror på, at børn lærer bedst, når de får lov til at bruge kroppen, mærke verden med alle sanser og udforske naturen i al slags vejr.
Vi leder efter nye kolleger, som har lyst til at være en del af et hus, hvor fællesskab, faglighed og udeliv går hånd i hånd.

Hos os kommer du blandt andet til at:
Gå på opdagelse i naturen sammen med børnene – året rundt.
Samles omkring bålet, undersøge krible-krable-liv og skabe små eventyr i skoven.
Skabe læringsmiljøer, hvor leg, sanser, bevægelse og nysgerrighed er drivkraften.
Være en betydningsfuld voksen, der ser det enkelte barn og er med til at skabe trygge relationer.
Indgå i et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, deler idéer og udvikler vores pædagogiske praksis sammen.
Være med til at skabe et miljø, hvor børn og voksne oplever glæden ved at være en del af naturen, udvikler mod, selvstændighed og respekt for hinanden og den verden, vi er en del af.

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet pædagog (eller har en relevant pædagogisk baggrund).
  • Har et positivt børnesyn og møder børn med anerkendelse, nærvær og respekt.
  • Er nysgerrig på naturen og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Trives både ude og inde – også når vejret ikke viser sig fra sin bedste side.
  • Har lyst til at lege, undre dig og være nysgerrig sammen med børnene.
  • Har lyst til at skabe læringsmiljøer med fokus på udeliv, sanser og bevægelse.
  • Er initiativrig, engageret og trives med både planlagte aktiviteter og spontane oplevelser.
  • Kan samarbejde tæt med kolleger og forældre om at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring.
  • Har lyst til at bidrage til et fagligt fællesskab, hvor vi inspirerer og udvikler hinanden. Hvor vi alle bidrager med godt humør, engagement og en stærk holdånd.

Det får du hos os
  • Du får ikke kun et job, du bliver en del af et fællesskab, hvor vi har en kultur med plads til grin, refleksion og faglig udvikling”
  • Et hus med højt til loftet, både ude og inde.
  • En hverdag præget af natur, leg, bevægelse og fællesskab.
  • Dygtige og engagerede kolleger, som hjælper og løfter i flok.
  • Mulighed for at sætte dine kompetencer og idéer i spil.
  • Plads til faglige idéer, humor i hverdagen og udvikling. Vi tror på, at de bedste pædagogiske løsninger skabes sammen, og at arbejdsglæde smitter, både blandt børn og voksne.
  • Ressourcepædagoger tilknyttet som hjælper os med sparring og højne vores fagligheder.
Hvis du kan se værdien i mudrede støvler, vind i håret, nærværende relationer og børns uendelige nysgerrighed og det lyder som et sted, for dig, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Har du lyst til at høre mere eller har du spørgsmål til stillingerne, skal du ikke tøve med at sende en mail eller give et kald til daglig leder Camilla Bøje Madsen på mail Cama@favrskov.dk eller telefon 21 63 60 36.

Vi holder samtaler løbende, så vent ikke med at sende sin ansøgning afsted.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

Joboverblik

Arbejdsgiver
Børnehuset Grønnebakken
Arbejdssted
Grønnebakken 50, 8370 Hadsten
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Visninger
4