Jobannonce
AktivProduktionsmedarbejder – vær med til at dyrke fremtidens bæredygtige byggematerialer
I Hyphen dyrker vi plader, som kan erstatte spånplader og MDF-plader.
Vi og vores investorer tror på, at vi kan ændre møbel- og byggebranchen ved at lave en komposterbar, bionedbrydelig, forest-friendly, kulstofbindende plade.
Hvem er du?
- Du er klar på at bruge dine hænder.
- Du tager ejerskab, tænker selv og husker, hvad du har lært.
- Du har humor – det går ikke altid som planlagt, og vi griner af det sammen.
- Du er en teamplayer – vi passer på hinanden og bygger noget sammen.
- Du har måske en håndværkerbaggrund, mekanik- eller biologiinteresse.
- Du trives i en virksomhed, hvor ting udvikler sig hele tiden.
- Du kan godt lide at høre en podcast, mens du laver noget.
- Du kan godt lide tanken om at gøre en forskel, mens du får penge på kontoen.
Om Jobbet
- Fastansættelse fra dag ét – 8–16 (og vi bliver nogle gange lidt længere, til det spiller).
- Arbejdsstedet er Viby J – der går bus fra Aarhus C.
- Produktion af plader – med alt hvad det indebærer af fx oprydning efter produktion og uforudsete opgaver i en udviklingsorganisation.
Hverdagen hos os
- Daglige musiktemaer i produktionen – alt fra dark drum and bass til country og podcasts.
- Moccamaster-kaffe og sportscola på flaske – på husets regning.
- Rugbrødsmadder til frokost – vi deler regningen.
- Vi er en flok med ungdommelig energi, savsmuld under neglene og hjertet på rette sted.
- Nogle dage larmer det lidt. Nogle dage er det varmt. Men stemningen er god – hver dag!
Fremtiden
Vi er en scale-up i vækst – du kan sagtens tage jobbet i et sabbatår, men du kan også blive hængende og være med på rejsen, sådan som vi vokser. Der er mulighed for at gøre karriere hos os – hvis du vil.
Rekrutteringen varetages af COLO A/S i samarbejde med Hyphen. Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Laura Louise Nielsen på laura@colo.dk eller + 45 24 63 56 99.
Vi glæder os til at møde dig!
Joboverblik
- Arbejdsgiver
- COLO A/S
- Arbejdssted
- Gunnar Clausens Vej 13 Z, 8260 Viby J
- Publiceret
- Ansøgningsfrist
- Ledige stillinger
- 1
- Visninger
- 211