Alle job

Jobannonce

Aktiv

Deltidsmedarbejder i andelsejet dagligvareforretning

Andelsforeningen Venslev Høkeren Bygaden 22G, 4050 Skibby

Venslev Høkeren søger 1-2 deltidsmedarbejdere

Venslev Høkeren er et helt særligt sted, der, udover at være en dagligvarebutik, er kendetegnet ved at være et samlingssted for mange brugere, der kommer for at nyde en gratis kop kaffe og få en snak i caféen.

Stedet emmer af engagement og har kæmpestor opbakning fra hele lokalområdet.

Vi søger nu 1-2 deltidsmedarbejdere, der gerne vil bidrage til at gøre Høkeren til en endnu bedre butik.

Hvis du brænder for detailhandel, butiksudvikling og gode kundeoplevelser, og har lyst til at være en del af vores travle dagligvarebutik, kan du være en af vores nye medarbejdere. Her bidrager du sammen med både ansatte og frivillige til at skabe en butik, som kunderne har lyst til at vende tilbage til igen og igen.

Om stillingen

Vi søger medarbejdere, som

·      har lyst til at være en del af et helt særligt fællesskab

·      har drive, og vil være med til at udvikle og optimere vores butik og café

·      sætter en ære i at Høkeren altid fremstår hyggelig og præsentabel

·      tager ansvar for udvikling og optimering af egne ansvarsområder

Dine primære ansvarsområder

·      At være en del af den daglige drift

·      At sikre høj kundeservice

·      Varebestilling, varemodtagelse og datokontrol af egne varegrupper

Hvem er du?
Du er en ansvarlig og energisk person, der trives med de mange forskelligartede opgaver, der naturligt er i en travl dagligvarebutik. Du er lige så gerne på gulvet, hvor du trimmer butikken, som du er bag kassen, hvor du ekspederer kunder eller laver kaffe til caféens gæster. Du er en rummelig person, der kan tage ansvar og arbejde selvstændigt, og du forstår vigtigheden af at samarbejde med både de andre ansatte, de frivillige og Høkerens mange brugere.

Derudover ønsker vi os en person, som gerne

·      har erfaring fra detailhandlen – gerne fra dagligvarer

·      er struktureret og god til at planlægge sin tid, prioritere og følge op – også når der er travlt

·      er synlig på gulvet og bidrager med energi og godt humør

·      er kundeminded og har gode sociale kompetencer

Bestyrelsen fastlægger rammerne for butikken, og inden for disse rammer får du mulighed for at tage ansvar for dine egne områder, og være med til at præge butikkens drift og udvikling.

 

Vi tilbyder

·      En stilling med stor indflydelse på butikkens drift og udvikling

·      Et tæt samarbejde med bestyrelsen og et bagland, der støtter dig i driften

·      Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og ordentlighed

·      Mulighed for at udvikle dine ansvarsområder

·      Løn efter kvalifikationer

 

Praktisk information
Arbejdssted: Venslev Høkeren, Venslev, 4050 Skibby
Arbejdstid: Deltid (20-25 timer)
Tiltrædelse: Snarest

Send din ansøgning og dit CV på mail til ejlif.thomasen@gmail.com. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den eller de rette kandidater.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Ejlif Thomasen på telefon 40 52 02 06 eller mail ejlif.thomasen@gmail.com.

Personoplysninger behandles fortroligt og udelukkende med henblik på rekruttering.

Om Høkeren: Venslev Høkeren er en af landets første andelsejede købmandsbutikker, der så dagens lys i 2015.  Høkeren ejes i fællesskab af ca. 250 andelshavere fra lokalområdet, og driver både café og butik med de mest almindelige dagligvarer samt lokale varer. Høkeren har ca. 30 frivillige, som bidrager med alt hvad der hører til at drive en butik.

Joboverblik

Arbejdsgiver
Andelsforeningen Venslev Høkeren
Arbejdssted
Bygaden 22G, 4050 Skibby
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
2
Deltid