All jobs

Job ad

Active

Pædagog til Børnehuset Bækkestien - Dagtilbud Nordøst

Børnehuset Bækkestien Dronningborg Boulevard 40, 8930 Randers NØ
Drømmer du om at arbejde et sted, hvor børnelatter, nærvær og leg fylder hverdagen? Hvor du får lov til at være en vigtig voksen i børns liv og samtidig bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så håber vi du vil læse videre.

I Børnehuset Bækkestien søger vi en pædagog, der har lyst til at skabe deltagelsesmuligheder, stærke fællesskaber og meningsfulde oplevelser for børn i alderen 0-6 år.

Hos os er leg ikke en pause fra læring. Legen er læring. Og vi søger en pædagog, som har lyst til at være med der, hvor børnene er. I Børnehuset Bækkestien møder du et hus fyldt med liv. Her er plads til de store grin, de små øjeblikke og de vigtige fællesskaber.

Hvis du gerne vil være en del af Børnehuset Bækkestien, vil vi gerne modtage en ansøgning fra dig, hvor vi lærer dig at kende som menneske og pædagog. Derfor må du gerne skrive din ansøgning til Flora på 4 år. Fortæl Flora, hvilken voksen hun vil møde i dig. Hvad vil du lege med hende? Hvor er du i legen? Hvordan vil du hjælpe hende, hvis noget er svært? Hvordan vil du være med til at gøre hendes dag sjov, tryg og betydningsfuld. Hvad håber du Flora vil sige om dig, når hun går hjem? Vi glæder os til at læse dig igennem Floras øjne.

Hvem er vi?
Børnehuset Bækkestien er et integreret børnehus med vuggestue og børnehave. Hos os mødes du af et hus med høj faglighed, nærværende voksne, humor og stærke fællesskaber. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste betingelser for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi er en mangfoldig medarbejdergruppe med en tydelig og nærværende ledelse, der skaber retning, lytter og handler. Vi værdsætter humor, omsorg og faglige refleksion.

Det er vigtigt for os, at du
  • Er uddannet pædagog eller bliver det lige om lidt.
  • Er fleksibel, mødestabil og ansvarlig.
  • Ser leg som en central vej til børns læring, udvikling og fællesskaber.
  • Er nysgerrige på børnenes perspektiver og møder dem med anerkendelse, respekt og ressourcesyn.
  • Har gode samarbejdsevner og vægter relationer til børn, forældre, kolleger og ledelse højt.
  • Er nysgerrig på egen praksis og tør reflektere over den sammen med kolleger.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage til fællesskabet.

Hos os får du
  • Skønne børn og engagerede familier.
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger.
  • Høj faglighed og løbende sparring.
  • Et stærkt fokus på leg, relationer og deltagelsesmuligheder.
  • Introduktion til husets pædagogiske praksis, herunder leg, NPRP og øvebaner.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og faglig udvikling.

Derfor vælger medarbejdere os
"Du bliver en del af et sted, hvor det er sjovt at være barn. En arbejdsplads, hvor vi griner sammen, hjælper hinanden og skaber spændende oplevelser for børnene hver dag."
– Michala, pædagog i Børnehuset Bækkestien

Praktiske oplysninger
Børnehuset Bækkestien er en del af dagtilbud Nordøst i Randers Kommune. Dagtilbud Nordøst består af otte børnehuse, en ressourcegruppe, et dagplejegæstehus samt dagplejere fordelt i den nordøstlige del af kommunen. Sammen udgør vi et stærkt fællesskab med fokus på kvalitet i børns hverdagsliv.

Vil du være med?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorthe Mikkelsen på telefon 20 15 02 84. Du er også meget velkommen til at komme på besøg og se og mærke stedet inden du søger.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Stillingen er på fuld tid med mulighed for drøftelse af timetal. Der indhentes børne- og straffeattester i forbindelse med ansættelse.

Ansættelsessamtalerne afholdes løbende.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset køn, alder, etnisk baggrund eller øvrige personlige forhold.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

 

Job summary

Employer
Børnehuset Bækkestien
Workplace
Dronningborg Boulevard 40, 8930 Randers NØ
Published
Application deadline
Vacancies
1