All jobs

Job ad

Active

Montagemedarbejder til virksomhed i vækst - Karlslunde

SCANPEOPLE ApS 2690 Karlslunde

Vores kunde i Karlslunde oplever markant vækst og søger derfor to dygtige montagemedarbejdere, der trives med praktiske opgaver, præcision og faste processer. Du bliver en del af et mindre team, hvor samarbejde, kvalitet og struktur er centrale elementer i hverdagen. 

 

ANSVARSOMRÅDER

Som montagemedarbejder får du en varieret arbejdsdag. Du arbejder efter tekniske tegninger og har fokus på, at arbejdet udføres korrekt og i overensstemmelse med den tilhørende dokumentation og de fastlagte processer.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Mekanisk og elektrisk montage

  • Samling af emner samt montage af kabinetter og præcisionsdele

  • Arbejde efter tekniske tegninger og el-diagrammer

  • Dokumentation af arbejdet og efterlevelse af faste processer

  • Øvrige montageopgaver og daglige rutiner i afdelingen

DIN FAGLIGE OG PERSONLIGE BAGGRUND

Der kan være flere veje ind i stillingen, og din konkrete uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Du kan eksempelvis have en teknisk eller håndværksmæssig uddannelse, men du kan også have opbygget din erfaring gennem tidligere jobs og praktisk arbejde.

Det vigtigste er, at du har en god teknisk forståelse og er vant til at arbejde praktisk og præcist. Har du erfaring med montage eller tilsvarende arbejdsopgaver, vil det vægte højt i vurderingen af din profil.

Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og har blik for detaljen – også når arbejdet skal dokumenteres. Samtidig er du omstillingsparat og åben over for nye arbejdsmetoder og opgaver.

Det er desuden vigtigt, at du fungerer godt i et team og bidrager positivt til samarbejdet og stemningen i afdelingen.

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Du får en alsidig og varieret hverdag med spændende montageopgaver i en virksomhed, der oplever markant vækst. Du bliver en del af et godt team med plads til forskellige personligheder og en uformel omgangstone.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og lønnen fastsættes efter dine kvalifikationer.

 

SØG STILLINGEN

Klik på "Søg Stilling" og vælg derefter "Opret Bruger" eller "Log ind."
Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst, at stillingen vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet, og at vores jobannoncer automatisk genpubliceres flere gange i løbet af annonceringsperioden.

Vi modtager ikke CV eller ansøgninger pr. mail. Ansøgning skal ske via vores online rekrutteringssystem.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

UDFORSK VORES AKTUELLE JOBMULIGHEDER

Vi har altid flere spændende muligheder – både faste stillinger og vikariater – som du kan finde her:https
://www.scanpeople.dk/ledige-stillinger/

 

Om ScanPeople

ScanPeople er et specialiseret rekrutterings- og vikarbureau med fokus på tekniske, administrative og kommercielle stillinger. Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder og matcher kvalificerede kandidater med spændende karrieremuligheder. Vores tilgang er professionel, ordentlig og relationsbaseret – vi følger processen hele vejen fra første dialog til opstart i nyt job.

Job summary

Employer
SCANPEOPLE ApS
Workplace
2690 Karlslunde
Published
Application deadline
Vacancies
2
Views
6
Temporary