Alle job

Jobannonce

Aktiv

Pædagoger og psykomotoriske terapeuter til Specialskolen Horisonten

Horisonten Tingbakken 10, 3230 Græsted
Vi udvider målgruppen på vores afdeling i Ramløse og søger derfor engagerede pædagoger og psykomotoriske terapeuter til arbejdet med vores elever. Du bliver en del af en tværfaglig afdeling, hvor forskellige fagligheder samarbejder om at skabe de bedste betingelser for elevernes læring, trivsel og udvikling.

Som pædagog bidrager du særligt med specialpædagogiske metoder, stærke relationer og målrettede udviklingsforløb, der understøtter elevernes læring, deltagelse og fællesskaber.

Som psykomotorisk terapeut har du særligt fokus på sammenhængen mellem krop, sanser, trivsel og læring. På tværs af faggrupper arbejder pædagoger, psykomotoriske terapeuter, lærere og medhjælpere sammen om opgaven i teamet og omsætter deres viden til praksis i tæt samarbejde med kollegerne omkring eleverne.

Fælles for afdelingen er, at vi arbejder tværfagligt med en ambition om at skabe deltagelsesmuligheder, udvikling og trivsel for den enkelte elev, og dette er omdrejningspunktet for vores daglige pædagogiske arbejde. De ledige stillinger er forankret i vores nye indskolingsteam, men du vil som en del af afdelingen også få mulighed for at arbejde på tværs af teams. Vi vægter erfaring fra det specialpædagogiske område højt, og det er en fordel, hvis du har viden om og erfaring med elever inden for autismespektret.

Hvem er vi?
  • Vi er et heldagsskoletilbud, der ligger i naturskønne omgivelser i den lille landsby Ramløse, i gåafstand til Arresø og 10 minutters kørsel fra Helsinge.
  • Vores elever er kendetegnet ved betydeligt nedsat intellektuelt funktionsniveau og markante socialkommunikative og sproglige vanskeligheder, og de har derfor brug for tæt og kontinuerlig støtte, der kombinerer specialpædagogik og viden og erfaring med sanseintegration.
    Vores elever kan også have brug for hjælp til egenhygiejne.
  • Vores elever har brug for forudsigelige hverdage, hvor vi løbende tilpasser vores undervisning og aktiviteter til børnenes funktionsniveau og dagsform, såvel fagligt som socialt.
  • I løbet af en dag kan vi øve os i alt fra tal og bogstaver til hvordan man leger godt med hinanden og hvordan man kan forstå sig selv, når meget andet kan synes svært at forstå.
  • Klasseteamsne er tæt samarbejdende og komplementerer hinanden tværfagligt, og vi er fælles om undervisning og aktiviteter og det tætte, løbende forældresamarbejde.
  • Du kan læse mere om vores tilbudsbeskrivelse og vores børnemålgruppe her.
    Og du kan læse mere generelt om Horisonten på vores hjemmeside her.

Hvem er du?
  • Du er uddannet pædagog eller psykomotorisk terapeut, og du har mod på og lyst til at være en del af børnenes hverdag samt selvstændigt at forberede og varetage aktiviteter og understøtte undervisningen i tæt samarbejde og praksis med dine kolleger.
  • Du står stærkt og tydeligt i din faglighed, og du forstår at byde selvstændigt ind med, hvordan undervisning og aktiviteter bedst kan tilrettelægges i pædagogisk øjenhøjde med både målgruppen og med det enkelte barns formåen og nærmeste udviklingszone for øje.
  • Du forstår, at læring kan se ud på mange måder og gå i forskellige tempi, og du finder positiv energi og faglig meningsfuldhed i at inddrage musik, natur, kreativitet, leg, håndarbejde, håndværk, sanseintegration og fysisk bevægelse i dit samspil med børn.
  • Du har meget gerne erfaring visuel struktureret pædagogik, alternativ kommunikation, sanseregulering og andre specialpædagogiske metoder, eller ønsker at tilegne der viden indenfor området.
  • Du kan se dig selv i både små børnegrupper og i selvstændige aktiviteter med elever, der har brug for helt særligt skærmet samspil for at kunne trives og udvikle sig 1:1 med en voksen.
  • Du er tydelig, rolig, tålmodig, med godt humør; og du har lyst til og mod på at være med til at bidrage positivt til afdelingen – både fagligt og kollegialt.

Det praktiske
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen og eventuelt komme på rundvisning inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Lux på telefon 72 49 63 48. Send en SMS, hvis du har brug for at blive ringet op.

Stillingen er til besættelse 1. december 2026 og er på fuldtid efter gældende overenskomst.
Arbejdstiden er mellem kl. 7.30-16 med enkelte aftenmøder.

Vi vil indhente straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. oktober 2026, kl. 12.
Vi afholder samtaler torsdag den 8. oktober og fredag den 9. oktober 2026 mellem kl. 8 og 14.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

For at sikre fuld gennemsigtighed i rekrutteringen kan du orientere dig i Gribskov Kommunes lønoplysninger her: www.gribskov.dk/løngennemsigtighed

Den endelige lønsammensætning sker derudover på baggrund af en konkret og individuel vurdering af din uddannelse, dine kompetencer, din erfaring og særlige funktioner i stillingen. I overensstemmelse med EU's direktiv om løngennemsigtighed indhenter eller spørger vi ikke om din nuværende eller tidligere lønhistorik under rekrutteringsprocessen.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

Joboverblik

Arbejdsgiver
Horisonten
Arbejdssted
Tingbakken 10, 3230 Græsted
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Visninger
1