All jobs

Job ad

Active

Klinisk sygeplejespecialist søges til Ø2, 1

Region Sjælland Smedegade 16, 4000 Roskilde

Fra ambition til virkelighed

Vi leder efter dig, der har ambitioner på fagets, patienternes og afdelingens vegne.

Hos os er høj faglighed og et stærkt fællesskab to sider af samme sag.

Som klinisk sygeplejespecialist får du mulighed for at omsætte faglige ambitioner til konkrete forbedringer i hverdagen. Du bliver en central aktør i udviklingen af den sygeplejefaglige kvalitet og får indflydelse på arbejdet med dokumentation, patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og implementering af ny viden i praksis.

Sammen om patienterne?

Du bliver en del af et engageret tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, farmakonom, pædagoger, socialrådgiver, ergo – og psykomotorisk terapeut.

Vi bruger hinandens forskellige fagligheder aktivt og ser det tværfaglige samarbejde som en styrke i behandlingen til vores patienter.

Hverdagen hos os er sjældent kedelig. Det går stærkt til tider, og dagene bliver ikke altid, som vi havde planlagt. Derfor har vi brug for en klinisk sygeplejespecialist, som kan bidrage til, at sygeplejen dokumenteres, udvikles og løbende kvalificeres gennem hele døgnet.

Dine opgaver

Som klinisk sygeplejespecialist får du en central rolle i afsnittets udvikling. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Klinisk sygepleje og faglig udvikling
  • Patientsikkerhed og kvalitetsudvikling
  • Dokumentation og optimering af arbejdsgange
  • Implementering af ny viden og evidensbaseret praksis
  • Kompetenceudvikling og faglig sparring med kolleger
  • Udvikling og anvendelse af Sundhedsplatformen
  • Understøttelse af recovery-orienteret praksis i samarbejde med patienter og medarbejdere

Vi søger dig, som er autoriseret sygeplejerske og kan

  • Udvikle sygeplejen
  • Arbejde systematisk med kvalitet og patientsikkerhed.
  • Identificere problemer i den kliniske hverdag.
  • Omsætte viden og evidens til praksis.
  • Understøtte kollegaer gennem sparring og kompetenceudvikling.
  • Arbejde med dokumentation og sundhedsplatformen.
  • Være synlig og initiativrig.
  • Samarbejde på tværs af faggrupper.
  • Samtidig bevare tæt kontakt til den kliniske praksis.

Det får du hos os

  • Mulighed for at sætte et tydeligt fagligt aftryk
  • Et stærkt tværfagligt miljø
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Fokus på faglighed, recovery og arbejdsglæde

Samtidig vil du være tæt på den kliniske praksis og patientbehandlingen. Det giver dig mulighed for at identificere udviklingspotentialer, styrke kvaliteten i behandlingen og omsætte gode idéer til konkrete forbedringer i hverdagen.

Har du lyst til at vide mere om stillingen og afsnittet er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Gitte Lykke 29366140

Vi lønner efter gældende overenskomst og alle dine kollegaer har fået tjekket deres straffeattest – det skal du også.

Vi skal have din ansøgning senest den 01.11.26 og afholder ansættelsessamtaler løbende.

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og oplysninger om tidligere beskæftigelse

Lyder det som noget for dig?

Stillingen er på 37 timer ugentligt, primært i dagvagt, med weekendvagt hver 4 weekend og enkelte aftenvagter. Den varierende arbejdstid giver dig mulighed for at være tæt på den kliniske praksis og følge sygeplejen på tværs af døgnet.

Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores fællesskab.

De bedste hilsner

Dine kommende kolleger på Ø2, 1. sal

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Job summary

Employer
Region Sjælland
Workplace
Smedegade 16, 4000 Roskilde
Published
Application deadline
Vacancies
1
Views
8